Min blog med erfaring og gode råd fra en psykolog

Søger du erfaring og gode råd fra en psykolog lokalt i Skanderborg? Så deler jeg løbende ud af mine erfaringer, gode råd og emner, som jeg finder spændende og inspirerende. Jeg tager hverdagssituationer som rammer os alle og kigger på dem med professionelle øjne.

Mine indlæg henter inspiration fra undervisningsdage, foredrag, terapeutiske forløb samt kurser jeg deltager på. Min blog har til henseende at give dig et indblik i mit arbejdsliv samt hvilke værdier jeg arbejder ud fra.

Jeg har flere års erfaring som psykolog, hvilket har gjort mig mere og mere sikker i min overbevisning om, hvad der er hjælpsomt. Det er min oplevelse, at en stor del af lindringen handler om at føle sig genkendt; at en given følelse kan være den mest naturlige reaktion på den belastning, du står i. (læs om min erfaring og kernekompetencer her).

Mit håb er, at det at læse med på bloggen netop skaber en følelse af at blive spejlet og genkendt i given følelse eller problemstilling.

Dine spørgsmål er min guide

I min blog lader jeg mig inspirere af de spørgsmål jeg ofte hører enten fra klienter eller elever. Jeg prøver at lægge mærke til, hvor nerven mest er. Det kunne eksempelvis være:

  • Hvad er det sværeste at acceptere, når det gælder kærestesorg?
  • Hvordan lærer vi at tage afsked?
  • Hvornår stoler vi mindst på os selv og læner os op ad andres bekræftelse?
  • Hvad sker der med vores intuition og tiltro os selv i særligt skelsættende perioder? Når vi kommer ind på drømmestudiet, finder drømmemanden, får drømmebarnet er forventninger tårnhøje og risikoen for at opleve det som et nederlag kæmpe stort.