Vi kan dvæle ved alting. En tanke vi på flere måder sidder fast i. Det kan være en tanke om ikke at være en god nok kæreste eller ven. En følelse af utæmmet jalousi eller usikkerhed. Eller en oplevelse af ængstelighed og bekymring, der kan bo i folk i dagevis. Man har længe mere eller mindre direkte snakket om at det at gå til psykolog handler om at erhverve sig værktøjer, der kan hjælpe én til at styre ens tanker. Men prøver vi i virkelighed at styre noget, der er udenfor vores kontrol?
De ukontrollerbare følelser i valg
Når jeg møder klienter der står i forskellige svære valg er en fællesnævner en følelse af usikkerhed. Flere analyserer sig febrilsk frem til et svar på, hvad vejen til højre vil bringe, om den i virkeligheden er bedre end vejen til venstre.
Vi lever i en tid med mange valg og en snak om endeløse muligheder, så angsten for at træffe det forkerte valg har aldrig været større. Vi dvæler ved de uendelige muligheder et givet valg kunne give. ”Du skal bare gøre det, der føles rigtigt” kan vores omgangskreds sige. Men det vi i virkeligheden trænger til, er at nogen tør sige noget endegyldigt. Du skal vælge den her sti og den bliver med sikkerhed god for dig. Når vi jagter en følelse af absolut sikkerhed kommer vi til at løbe længe. Vi bliver på én gang bange for at vælge og bange for at fravælge.
Det er et vilkår for alle valg, at der er et element af usikkerhed og at det i sidste ende kræver vovemod. Vi kan dvæle ved vores pro/con lister så længe, at vi mister den intuitive fornemmelse for, hvad der er godt for os. Jeg hjælper derfor ikke klienter med at fjerne usikkerhed, fordi det er valgets grundvilkår. Jeg opfordrer dem til at være i ikke at være sikre. Nogle giver jeg en kuvert med rute A og B og beder dem vælge LIGE nu frem for at analysere.
Er jeg en god nok kæreste?
Når vi danner intime relationer løber vi også en risiko. Jeg møder klienter, der kan dvæle ved forestillingen om, hvorvidt deres forhold vil holde. Vi står igen i et dilemma. Vi kan vælge at undgå at blive forelsket og beskytte vores hjerte mod sorg eller give os hen og måske vinde noget? Her vil de fleste igen gerne GØRE noget for at være så sikre som muligt på, at deres kæreste bliver hos dem. Men den usikre og sårbare fornemmelse af, om man vil blive ved at være gode for hinanden er et grundvilkår for vores kærlighedsrelationer.
Vi kan ikke tvinge usikkerhed væk og selv hvis jeg er ved at blive dårlig kæreste, bliver jeg så en bedre kæreste af at bekymre mig om det? I de nyere metakognitive perspektiver vil man opfordre folk til at lave en ramme om, hvor meget de MÅ bekymre sig. Det gælder om at tage styringen tilbage ved at (forsøge) at bestemme, hvor meget plads en given bekymring må have.
Er jalousi en skam?
En anden følelse mange kan dvæle ved og som kan føre et menneske et grimt sted hen er jalousi.
Jalousi er en følelse, der er forbundet med meget skam, men måske det også kan være jordens største kærlighedserklæring? Måske vi selv kan favne følelsen som udtryk for, at der er én, der betyder så meget, at det vil gøre ondt, hvis han eller hun løb afsted med en anden. Det kan gøre følelsen mindre skamfuld. Samtidig bliver følelsen af jalousi ofte mindre, når den gerne MÅ være der. Som det så ofte er udtrykt om vores følelser, så er det nemmere at styre dem, hvis vi ikke prøver at fornægte dem.
Når kæresten går i byen og man dvæler ved, hvad der måske kunne ske, så kan det være en hjælp at observere tanken frem for at gå ind i den. Nemmere sagt end gjort naturligvis. I stedet for at dyrke det, der er alligevel ligger uden for min kontrol og som ikke ændres af mine tanker, så kan jeg ligeså godt forsøge at holde mig væk fra det.
Hvornår giver det mening at dvæle?
Der findes utallige situationer og livsomstændigheder, hvor det giver mening at bruge tid på at dvæle. På at forestille sig hvordan veje kunne gå eller forholdsregler vi må tage for at passe på os selv. En grundpræmis for at være et menneske er, at vi ikke får lov at kende alle svarene. At vi må følge vores intuition. At følelser indikerer, hvad der betyder noget for os.