Hvordan lærer man at styre efter sit eget indre værdikompas?
Værdier er en personlig prioritering af, hvad der er vigtigt i vores liv. Det er vores værdier, vi retter vores liv og valg ind efter. Derfor bliver værdierne en styrepind for vores liv og et pejlemærke på, om vi lever, som vi egentlig ønsker det.
Corona er kommet med mange livskriser, hvor flere qua den tvungne pause er kommet i kontakt med, om de egentlig lever et liv i overensstemmelse med sig selv. Flere har henvendt sig hos mig grundet en diffus følelse indeni af ikke at leve helt “rigtigt”.
Personligt værdikompas
Hvordan ved man om ens værdier i virkeligheden er personlige? Vi har værdier med hjemmefra, hvor vi har lært noget om, hvordan vi bliver gode mennesker og lever et rigt liv. Det kan bære præg af jantelovsprincipper, som er fine i sit udgangspunkt, men som også kan gøre det svært at handle i tro med egne behov. Hvor går grænsen mellem at være god ved andre og samtidig tage sig selv alvorligt? Hvordan ved man om ens værdier kommer indefra eller udefra?
Når mine elever på Odder Højskole sættes til at lave et personligt værdikompas udfordres de øjeblikkeligt til ikke at lave det samme som sidemanden, men reelt mærke hvad de selv vil. Det ved langt de færreste, hvilket er en almindelig alderssvarende tilstand af forvirring. Nogle farver hele kompasset rødt, fordi pejlemærket for deres liv er relationer. Andre farver det meste grønt, fordi værdierne mere handler om karriere og oplevelsen af at bidrage med noget. Lidt firkantet omstillet men det giver alligevel især de unge en chance for at indskrænke deres opmærksomhed og rette deres liv efter egne værdier især, når de står i valgets tyranni.
At opnå sikkerhed når vi træffer valg
Stort set alle som står i valgprocesser beskriver det tvivlende sted som det mest slidsomme. Det tidspunkt, hvor de står midt i T-krydset og ikke kender slutruten ved nogen af vejene med sikkerhed. Her kan en indsigt i egne værdier være hjælpsomt til at turde vælge kurs. Alle valg betyder også fravalg og alle kan blive ramt af frygten for at vælge forkert.
I sidste instans er vi nødt til at gå med vores mavefornemmelse. Her kan værdier være en rettesnor. Værdierne kan skabe større sikkerhed, når man står overfor det ukendte, fordi man kan holde fast i at valget harmonerer med ens værdier. Når man vælger uddannelse bliver det relevant at mærke om det type af arbejdsliv en given uddannelse giver også matcher med ens egen personlige livsstil. Og samtidig senere hen give sig selv lov til at vælge det arbejdsliv, som man helst selv vil. Det kan lyde banalt, men i realiteten er det enormt svært.
Forleden landede en kæmpe lettelse hos en klient, da vi tog arbejdslivet et mindre ambitiøst sted hen bare for en periode. På papiret ser ens liv rigt ud, hvis man går op i sit job med liv og sjæl, men måske det kan være mindst lige så vigtigt i perioder at hoppe af karrieretoget, hvis man værdimæssigt mere går op i andre ting og økonomisk kan indrette sig, så det kan lade sig gøre. I tråd med kritikken af vores selvudviklingskultur, der efterlader individet et sted hvor intet nogensinde bliver tilstrækkeligt.
Lettelsen ved at få indskrænket valgmulighederne
Det er opslidende at jagte sikkerhed, når livet ingen garantier rummer. Værdier kan også fravælge en række muligheder, hvilket kan være en lettelse i et samfund med informationsbombardement og oplevelsen af selv at bære ansvaret for at vælge den rette sti. Hvis man eksempelvis fravælger at gå op i at rejse, fordi det hverken er i tråd med ens personlighed og hertil matchende værdier, så kan man pludselig give sig selv lov til at nyde det nære miljø.
Hvordan ser det ud når værdier og personlighed ikke hænger sammen? Hvis man har fået en ide om, at det er bedst med et selvstændigt arbejdsliv med fleksible arbejdstider fordi det er lykken for naboen, så kan det føles specielt at sige man hellere ønsker et 8-16 job.
Problemet opstår når vi alle vælger den samme livsstil, man kan blive inspireret af hinanden men samtidig også manipuleret til at tro, at det der er godt for flertallet også er godt for den enkelte. Det bliver på mange måder en opfordring til at turde at følge vælge sin egen sti. At gå fra at være skeptisk og forbeholdende til at være drømmende og nysgerrig. Her skal vi på jagt efter hvad et autentisk liv er hvor arbejde, relationer, fritid, og hobbyer stemmer overnes med den man er.
Pingback: Fint menneske trods mørke vilkår - Psykolog Anne Bräuner