Hvad gør du med din længsel?

Jeg møder mange mennesker, som har svært ved det at længes. Længsel og savn viser sig i mange afskygninger. De fleste mennesker bruger deres liv i en længsel efter lykke. Hvad vejen til denne indre frihed er.

Længsel er udtryk for en drøm

Man kan have en ide om, at i det øjeblik man finder kærligheden eller får et barn, så stopper ens længsel idet livet er fuldendt. Det at længes efter noget, som vi ikke selv kan bestemme er svært. En længsel efter at blive en familie og samtidig stå over for det uvisse i form af facilitetsbehandling. At længes efter kærlighed uden at vide, om man finder den. At længes efter at få det bedre uden at vide hvornår eller hvordan.

Længsel kan for nogen føles skamfuldt. Man pakker det ind i sætninger som ”jeg fokuserer på mig selv for tiden”, når man inderst inde har mest lyst til at skrige som et barn i en tremmeseng, der i øvrigt ikke skjuler sin længsel. Et første skridt kan være at stå ved, hvad du drømmer om.

Er det sundt at savne?

Længsel kan også tage form af savn. Mange har svært ved det at savne. Vi taler om, at det er sundt at savne, for det indikerer at nogen eller noget har betydning.

Vi kan også savne på forskud imens vi er sammen med dem vi holder af, fordi tanken om adskillelse af svær. Højskoleelever krammer livet ud af hinanden lige for tiden, fordi de savner, inden de har sagt farvel. Fordi de mangler ord for at sige, at de ikke er klar til at højskoletiden skal blive et minde.

Minderne lever altid, men bliver vi nogensinde rigtig klar til at noget skal blive et minde? For at noget kan blive et fint minde skal man tage afsked på en god måde. Jeg ser mange forsøge at love hinanden garantier, for de kan ikke være i ikke at vide, hvordan det kommer til at gå. Hvad nu hvis en vigtig relation går i stykker? Vi kan kun tage ansvar for vores egen andel i det. Hvis vi ved at har taget kontakt og gjort os umage, så har vi gjort det vi kunne for relationen. Så skal der større ting til for at vide om et venskab bliver ét, der varer for evigt. Men det gør højskolemindet.

En af de nemmeste veje til at føle sig fri er at fokusere på det, der handler om én selv og ikke det der handler om, hvordan de andre modtager det.

Længsel når vi har mistet

Det er helt naturligt at savne det eller dem vi har mistet. Vi kan forsøge at danne rammer for hvordan længsel og savn kan blive en mere naturlig del af livet. Man kan sende dem tanker til fødselsdage og andre mærkedage, samtidig med at disse dage også er der, hvor savnet gør ekstra ondt.

Man taler om, at vi i moderne tider er blevet bange for modgang og stilstand. At vi helst vil være en succes og tale om det, der går fremad frem for det, som ikke gik. Her starter der en form for dobbelt længsel, hvor man både savner og er sorgfyld over den man har mistet, samtidig med at man længes efter at komme væk fra den forfærdelige fornemmelse. Når et menneske henvender sig i sorg, og spørger hvornår sorgen forsvinder, vil mit første svar være, når du har accepteret, at den er der.

Hvordan regulerer man følelsen af at savne? Hvordan kan det at længes, når det handler om eksempelvis kærestesorg blive en følelse, der er til at tolerere? Tabet af en drøm kan starte en pinefuld længsel. Man længes efter det, der ikke gik, som man håbede. Det tager tid før, man bliver klar til at skabe nye drømme.

Men sorg og modgang tilbyder også læring. Det tilbyder en indsigt i det, som livet også handler om. Et blik væk fra glansbilledet og en læring i at regulere en reel menneskelig følelse. Det jeg ser hos mine klienter er, at følelsen af at savne bliver mindre, hvis man både må dyrke den og give sig lov at give slip på den. Have dage hvor man bliver mere påmindet og næsten ikke kan holde det ud og have dage, hvor man giver sig selv lov til at leve selvom, der er nogen som mangler.

Min opfordring er at favne længsel & savn som en del af livet. Stå ved at du længes efter, det handler så ofte om drømme og det kan alle sætte sig ind i.