Moderskabet er et uforudsigeligt univers

Programserien Lorte mor går lige nu forrest i forhold til at belyse centrale dilemmaer ved nutidens moderskab. Hvordan man kan være en god mor og samtidig tænke egoistisk? En mor med stort M er en bestemt type. Hun oser af overskud. Hun er super nærværende. Hun afleverer sent og henter tidligt. Hun har et stort netværk og et spændende arbejde. Har hun nogle gange også mest lyst til at tage på ferie langt væk fra børnene? Føler hun sig også utilstrækkelig? Moderskabet er syret til med forbudte følelser og dårlig samvittighed.

Hvad skal ændres for, at det bliver lettere at lande i moderskabet? Vi skal starte med at sænke forventningerne. Vi er vant til et liv, som vi på mange måder kan kontrollere selv. Når vi bliver forældre lander vi i det mest ukontrollerbare univers. Vi prøver at mestre det gennem handlinger, men måske man finder sig til rette i moderskabet ved at lytte til egen intuition?

Må jeg gerne køre karriere?

Så hvordan finder vi balancen? Hvordan træffer vi det valg, der gør os selv til den bedste mor? Det kræver mod at træffe valg, der går mod strømmen. Valg der måske er anderledes end de valg, som vores egen mor tog. Man kan komme til at stå i en situation, hvor ens beslutning skal forsvares og forklares. At tilbringe tid sammen med ens børn tror jeg, at de fleste kan blive enige om er vigtigt. Men er det mængden af tid eller det mentale overskud og kvalitet af tid, der er vigtigst?

For mange kan en pause fra ens børn give en mere tilstedeværende forælder. Det behøver jo ikke nødvendigvis være 80 timer om ugen. Når vi er afsted får vi mulighed for at mærke os selv, registrere egne tanker især fordi vi ikke bliver afbrudt. Det at mærke hvem vi er ER foruden at være nogens mor, kan være et helt afgørende brandstof til at blive den bedste mor.

Burde jeg have lyst til at blive hjemmegående?

Mor shaming er på spil igen. Vi beskylder den mor, som kun tager et par måneders barsel og glæder sig til, at manden tager over. Der hersker en historie om, at det jo er en gave, at vi DK kan få så meget tid med vores lille guldklump. Men hvad hvis mor får bedre overskud til sit guld ved at være væk fra det? Barsel eller livet som hjemmegående er ikke for alle.

I dag har mange et arbejde, som bærer et højt identitetsprædikat. Noget som vi personligt er engageret i og som afspejler vores personlige kompetencer. Flere barselsinitiativer handler også om at stimulere hjernen lidt under barsel. Det er en måde at anerkende, at man faktisk godt kan finde det understimulerende kun at tale med en baby en hel dag.

Jeg tror på at balancen findes i ikke at ville det hele på én gang. At man ikke forventninger at være på toppen af sin karriere, imens man skifter ammeindlæg. Det er så kort en tidslomme, at vores børn er små. Så kort en tid, hvor de løber os i møde, som var vi en rockstjerne, når vi kommer hjem. Det kan være hårdt at gå glip af, men samtidig kan eftermiddagstrætte børn i ulvetimen også være noget, der er rart ikke at stå med hver dag. For nogen stiger overskuddet ved tanken om i morgen skal jeg arbejde sent eller ud med kollegaerne, så jeg trækker lige vejret en ekstra gang med ungerne i eftermiddag.

Man skal have lov til at dyrke sine egne projekter uden dårlig samvittighed. Man skal have lov til at tanke op. Til at tage pauser, da det ofte er i pauserne, når vi lige når at savne de små, at vi gør noget ekstra godt ud af tiden sammen.

Når modgang giver et bedre moderskab

Vi skal have lov til at lære af vores erfaringer og rejse os fra dybet.

En mor i fødselsdepression tænker så mange forbudte og skamfyldte tanker. Lige som Pelles mor i programserien så modigt fortæller. Hun vuggede ham hårdt, imens hun viskede, at hun hadede ham. Kærligheden til ham blev først åbnet senere i hendes moderskab. Men hvem vil ikke komme til at hade sit barn, når det er efter barnets ankomst, at man starter dagen med den ene mentale lussing efter den anden? Når baby ikke vil spise, tager vi ansvaret – er det fordi jeg, at serverer det forkert? Når baby ikke sover tager vi ansvaret – er det fordi, at jeg har givet ham det forkerte tøj på? Når baby græder om natten må jeg have fejlet i at skabe tryghed?

Sandheden er, at nutidens mor er alt for god til at vende pilen indad og føle skyld. En skyld der kan blive til et selvhad og en følelse af, at barnet har trukket en lortemor. Alle mødre kan fejle, og det er okay. Det vigtigste vi kan vise vores børn er, at vi vender tilbage. At vi er et menneske med følelser og et menneske, der kan sige undskyld, hvis vi gik over stregen.

Børn er uforudsigelig og ukontrollerbare væsner. Små børns liv er fyldt med alle yderligheder. Vi elsker, vi krammer, bygger huler, spiser pizza og cykler ture. Søskende trøster hinanden. Vi græder, vi skriger, vi kaster op, har feber, slår og sparker. Det hele er helt normalt og ingens skyld. Det er vist derfor, vi kalder det et cirkus.

Jeg hylder den mor, som tør lytte til egne værdier og være den hun ER frem for den hun tror, hun skal være. Hun lærer af de fejl, som hun begår. Hun udvikler sig gennem sit moderskab. Hun tør passe på sig selv.

Hvem har sagt man skal have det godt med at være mor lige fra starten af? At lande i sit moderskab og familieliv må godt tage tid. Du må gerne både elske og hade det, det er faktisk helt normalt.