Gode råd fra en psykolog

Det smukke og svære ved afsked

I disse dage er mine højskoleelever ved at indstille sig på den sidste uge af deres ophold på Odder højskole. Så skal noget smukt slutte. De savner allerede inden de har sagt farvel. Langt de fleste oplever et højskoleophold som helt skelsættende for deres personlige udvikling. De skaber vigtige venskaber, indleder romantiske forhold, udfordres intellektuelt og kreativt. Nogle oplever for første gang at blive accepteret som det menneske de er. De bliver inkluderet i et stort fælleskab og får serveret den ene unikke oplevelse efter den anden. På mange måder oplever de mere på 4 måneder end de fleste når på et år. Men den sidste tid er vanskelig, fordi de skal slippes ud af et sikkerhedsnet, hvor de kender hverdagen og føler sig trygge. Ude venter alle deres drømme men også usikkerheden på, hvordan det hele skal gå. De får en mere klæbrig fysisk kontakt over for hinanden som en måde med kroppen at sige ”giv ikke slip på mig”.

Jeg sammenligner det indimellem med den tendens de fleste har, når de møder en gammel ven på gaden og samtalen afrundes med – ”lad os drikke kaffe snart”, selvom begge parter godt ved, at det skal de ikke, men det er bare for hårdt at sige ”ha’ et godt liv”. Nogle gange kan et tilfældigt møde selvfølgelig også være en måde at starte et venskab op på ny. I realiteten kommer man ikke til at se alle sine højskolevenner igen, så nogle skal man faktisk ønske held og lykke i livet, men det er svært. Vi taler om, hvordan minder altid lever og derfor er noget aldrig helt slut. Alt det de har oplevet vil altid bo i dem og nogle af minderne vil være så specielle, at man i lang tid vil huske dem dagligt. Så alle de tårer, der bliver trillet er et vidnesbyrd om, at det her har betydet noget! Jeg plejer at sige hvor godt, at I allerede savner hinanden, så har det da ikke være ligegyldigt. Så hold ikke igen men giv jer selv lov til at mærke det savn, mærke den glæde og mærke den forandring, det har givet jer. Vær ikke bange for at sige farvel til noget, der har været vigtigt. De venskaber der er knyttet kan bestå, hvis I husker at pleje det. Jeres veje kan gå i forskellige retninger, men tætte relationer godt klare fysisk afstand, fordi man har fået en fast plads i en andens hjerte. Nogen romantiske forhold vil blomstre videre og andre vil slutte på højskolen – og mindet bliver min højskolekæreste. Det behøver ikke at være trist, for uanset hvordan man skilles vil det møde, der bragte jer sammen altid bestå. Det I delte har været vigtigt og slutter aldrig. Held og lykke i livet!

En tanke om “Det smukke og svære ved afsked

  1. Pingback: At arbejde sig ud af kærestesorg - Psykolog Anne Bräuner

Kommentar er lukket