Den sociale eksamen handler om oplevelsen af at bestå som menneske i andres vurdering. Den sociale eksamen skabes både indefra og udefra. Lige om lidt slutter sommerferien, hvor mange har været skånet for hverdagens forskellige typer af eksamen.
Kan ferien blive en ny slags eksamen?
For andre er det at holde ferie det, der giver følelsen af eksamen. Ferie rummer høje forventninger og idealer man ønsker at indfri. Vi taler om sommerferieminder som en særlig betydningsfuld tid.
Det er forskelligt, hvad ferie betyder for den enkelte. Hvilke steder og aktiviteter der får én ned i gear. På den måde kan vi gå til eksamen i, hvem der har holdt den bedste ferie. Mere tid sammen giver også flere konflikter i vores relationer, hvilket gør tiden ikke altid opleves så ideel. Mere tid giver også tankepauser, der gør man reelt kan mærke, hvad der føles rart og rigtigt. Ferie kan være både godt og ondt.
Lede efter tegn på at bestå den sociale eksamen
Når alle nye kapitler starter efter ferien starter et nyt forventningspres. En ny eksamen. Et nyt målebæger hvor vi sammenligner os selv i forhold til andre. Vi vurderer vores præstation i forhold til den feedback vi modtager, bestod jeg eller dumpede jeg? På den måde lægger man magten over ens eksistensberettigelse over i andres hænder og lader dem beslutte hvad, der har værdi.
Jeg møder alt for mange især unge, der har de helt store analytiske briller fremme i samværet med andre. De analyserer i andres blik, kropssprog, emojis og spejder efter en vurdering af, om de slår til. De andres positive tilbagemelding bliver et form for stillads, de klamrer sig til, en bekræftelse som de i yderste instans kan blive afhængig af.
Angsten for at blive forladt af gruppen
Alle mennesker har brug for et fællesskab, derfor er gruppens accept vigtig. Alle ønsker at undgå ekskludering, det er en del af vores overlevelse. Men er behovet blevet så vigtig, at vi mister grebet om, hvem vi selv er, hvad vi selv vil, til fordel for at få ”de andres” accept? Hvordan lærer vi, at fravalg også er del af livet? At vi selv kan vælge andre fra og selv blive valgt fra som en normal del af tilværelsen.
Når man kan mærke et menneske bliver relationen stærkere og risikoen for at blive forladt mindre. Jeg møder mange, der gør alt hvad de kan for at undgå konflikter. De er styret af tanken om, ”hvis man er besværlig kan ingen holde af mig”. Det er et stort paradoks, da man så former det menneske, man antager ”de andre” kan li’ frem for at være den man er og heri tiltrække de mennesker, man måske har mest til fælles med. At det at stå frem med egen personlig og egne værdier er det, der gør os tydelige som mennesker.
Hvem er de andre?
De andre kan have mange ansigter. Det kan være klassekammerater, hvor det har en betydning at få en gruppe, som man tilhører. Nogle man kan regne med og gå hen til. Ønsket om at gøre det rette kan lynhurtigt udvikle sig til en usund pleaser adfærd, hvor man retter sig efter, hvad de andre har brug for. Eller hvad man tror de har brug for. De andre kan være naboer, der med venlige hensigter spørger ind til meningen med ens tilværelse, men som kan plante usikkerheder. De andre kan være kolleager, hvor man måler, hvem der gør det godt nok. De andre kan være familie, som stiller spørgsmål ved ens valg og udfordrer vores evne til at stå i vores eget liv.
Gå til eksamen der hvor du reelt bliver bedt om det. Læn dig tilbage i, at så længe du er dig, så finder du mennesker, der kan li’ DIG og du kommer til at leve, som du vil frem for som andre vil.