Ensomhed har mange ansigter. Man kan føle sig alene, fordi man reelt er alene. Følelsen af at være alene, imens man er omgivet af andre er vanskeligt. Det kan føles som et stille skrig. Andre menneskers larm bliver en baggrundstøj, imens egne tanker kredser om, hvordan man bliver vurderet af de andre.

Frygten for at føle sig udenfor

Man taler om menneskets som et flokdyr, at vi fra naturens side trives med at være en del af en gruppe. Mange eksperimenter har vist, at vi vil gøre meget for at tilpasse os stærke gruppekræfter, fordi angsten for at blive ekskluderet er så enorm. Hvis man først har fået en ide om, at man skal kæmpe for at beholde sin plads inde i varmen, så kan det at være i et fælleskab pludselig blive en krævende opgave. Og måske endnu mere krævende for bestemte personlighedstyper, der har mere brug for at trække sig og lade energi op ved at være alene.

Angsten for at gå glip af noget gør, at vi kommer til at kræve mere af os selv end vi har overskud til. Ensomhed i fælleskaber sker så mange steder, her vil jeg fremhæve højskolen og universitetet. Begge steder har det til fælles, at man starter med høje forventninger om både at udvikle sig fagligt og socialt. På en højskole beskriver elever det ofte som, at de udvikler deres eget lille minisamfund. Det kan opleves enormt paradoksalt at føle sig alene i så kæmpe et fælleskab, hvor historien er, at man jo næsten er en familie. Sandheden er dog, at det er et af de steder, hvor sammenligningskultur dominerer, kliker dannes og hvor den enkelte tolker andre som glade og så sig selv som udenfor eller mindreværdig.

På universitetet kan man stå alene med en ide om, at man er dummere end de andre, fordi det virker til de andre har meget bedre styr på det. Man er alene om selv at strukturere sin tid, alene om at vurdere, hvornår man har læst NOK, alene til eksamen og alene om at opsøge fælleskaber. Flere har for mig beskrevet følelsen af, at sidde til forelæsning og blive ramt af ensomhed.

Det er kun mig, der tænker sådan

Man kan føle sig alene om at tænke eller føle på en bestemt måde. Når vi hører et ærligt indblik i et andet menneskets livshistorie gør det i sig selv indtryk at høre andre dele noget, som vi troede vi var ene om at tænke. Livshistoriefortælling bekæmper ensomhed på to måder. Den der fortæller, står ved sin oplevelse og får en feedback, der gør, at de ikke længere føler sig alene. Publikum overvinder ensomhed ved at lytte til andre, der også kæmper med de normale menneskelige følelser som angst, tristhed og ensomhed. Når vi lytter bliver vi inspireret til også at dele – og herved får vi lov at erfare, at relationer styrkes i det øjeblik vi tør vise, hvem vi er.

I terapien bekæmper den, der henvender sig tanken om ”det burde jeg kunne klare selv”. Selvhjælpsgruppers stærke effekt er, at møde andre, der har oplevet det samme. Pilgrimsrejser er blevet populære, fordi vi udfordrer vores afhængighed af andre og rejser ud i verden alene.

Du behøver ikke være alene om at føle dig alene!