Hvilken værdi har et 12 tal?
Eksamensperioden render på sidste vers, hvilket for mange studerende betyder en stor lettelse ovenpå en periode i et følelsesmæssigt virvar. Nervøsiteten der altid følger i kølvandet på præstationer, fordi vi står over for det, hvor det hele gælder. Angsten for ikke at leve op til egne forventninger og andres forventninger. Heppekulturen der kan gå fra opbakning til sammenligningskultur. Mødet med de andres øjne efter en eksamen kan altså give en dobbelt fornemmelse af både angst og støtte. Højdepunktet ovenpå et års flid, hvor nervøsiteten erstattes af lykke, hvis resultatet blev, som man håbede. Et mindre godt resultat kan omvendt skabe så meget ulykke, at nogle efterlades i et sort hul med en følelse af ikke at slå til. En følelse af ikke at være dygtigt nok og forestille sig, at deres fremtidige karriere, nu er gledet ud af hænderne på dem.
Det må være min skyld?
Det ene unge menneske efter det anden retter pilen indad og påtager sig ALT skylden for det opnåede resultat. Måske jeg kunne have forberedt mig bedre? – til trods for at vedkommende har brugt i snit 10 timer om dagen på det (hvilket i sig selv er alt for meget, men det er en helt anden sag). Hvad nu hvis jeg havde trukket et andet emne? Hvad nu hvis jeg ikke havde været den sidste? Hvad nu hvis jeg havde været mere skarp i mine formuleringer? Alt sammen ”hvad nu hvis” scenarier, hvor vi prøver at skabe kontrol over en situation, der faktisk på mange måder er præget af mange tilfældigheder. Det er altså dømmende og kritiske stemmer, der giver skaber grobund for en mindreværdsfølelse. Eksamen vil altid været et øjebliksbillede og kan aldrig sige noget endegyldigt om et menneskets evner eller karrieremuligheder.
Drop sammenligningen og udvid horisonten
Min oplevelse er, at flere har indoptaget et snævret billede af hvad en karakter udtrykker; at et 12 tal for eksempel er lig med at blive en dygtig læge. Det er sandt, at jeg også vil foretrække en læge, der har læst godt på lektien, inden de opererer mig, men en stor del af en behandlingsoplevelse handler også om en læges indfølingsevne og kommunikationsevne. Det er menneskelige værdier og fornemmelser, som man ikke kan læse om i en bog. Det ærgrer mig at se, at drømmen om at blive god til sit fag slukkes af negative og alt for simple forestillinger om en karakter.
Så derfor lyder min opfordring: forsøg at køre eksamen ned og fokuser’ på det liv, der venter på den anden side. Lad ikke jeres bekymringer bestemme, men forsøg at give de negative tanker et spark i en anden retning. Hjælp hinanden med IKKE at jagte en topkarakter, som det eneste der giver mening. Vær de første til at bryde sammenligningen med hinanden og husk at hver eksamen er et unikt øjebliksbillede, der siger uendeligt lidt om alt det et menneske rummer af værdi.